Hov... august blev til september, og september blev til 1. oktober. Som tiden dog flyver afsted!! Men det plejer at være tegn på at det går godt - og det gør det også!! Jeg endte med at tage et fransk kursus på Sorbonne, som varede hele august måned. Til jer der ikke ved det så er Sorbonne et af de ældste universiteter i Frankrig; eller faktisk i hele verden - lige bortset fra Italien, som jo er universiternes vugge ;-) Vi var et hold på lidt under 20 elever. Der var et par stykker fra USA, et enkelt fra Venezuela, en mor og datter fra Mexico, en pige fra Norge og en fra Sverige, mig og så en ordentlig røvfuld kinesere. Jeg kan lige starte med at understrege, at jeg godt er klar over at kinesere har et helt andet alfabet og at jeg godt kan forstå at det må være svært for dem at lære et vestligt sprog. Men for hulen da, det var mere end umuligt at tyde deres franske, da det var godt og grundigt indsmurt i et tykt lag kinesisk accent. Jeg måtte virkelig knibe øjne og øre sammen for at fange bare en lille lyd, der mindede om et ord jeg kendte. Og selvom jeg godt vidste, at den stakkels pige der stod oppe ved tavlen faktisk var i gang med at holde et oplæg på fransk, så lød det nærmere som om hun snakkede kinesisk... Jeg forstod først, at det var hendes hund hun snakkede om, da jeg så et billede af en lille hvid-krøllet tingest i displayet på hendes mobil, som var blevet sendt rundt i klassen. Det er ikke fordi jeg har noget imod kinesere - det er søde, men man blev bare en lille smule rastløs, da man kom til at tænke på, at hun var den første i rækken ud af 10 som ja, lød nøjagtigt ligesom hende. Men alt i alt var det et rigtigt godt kursus. Og det var et rigtigt hyggeligt hold. Jeg så mest til den norske pige Hilde og den svenske pige Linda. Og det blev til en del vin ved Seinen, som i de varme sommermåneder endte med at blive et af mine favorit-hænge-ud-steder i Paris. I slutningen af august kørte Antoine's lille blå auto os (Antoine, Axelle og mig) en tur til Bretagne, nærmere betegnet til Saint Malo hvor vi joinede en 3-dages musik festival kaldet
La Route du Rock. Og det var sjovt! Altid dejligt med en festival. Dem kan vi ikke få nok af!! Men man kan glemme at tage nok tøj med. Bretagne er til jeres orientering køligere end Paris. Både jeg og Axelle (en af Antoine's veninder) havde taget for lidt varmt tøj med. Ingen af os havde nogen jakke med og ingen langærmede, stort set kun t-shirts.... Men bortset fra kulden, så kan jeg varmt ;-) anbefale Saint Malo, både med og uden festival. Selve byen er utrolig smuk og hyggelig. Den er omgivet af en gammel bymur og ligger helt ud til
vandet og langs muren gemmer der sig en masse små søde strande. Så ja, til jer der allerede planlægger sommerferie for næste år, så kunne Saint Malo måske være en mulighed...! Og så er Bretagne jo hjemegn for Crêpes og Cider og det fik vi naturligvis også udforsket grundigt! Og hvis i skulle ende med at komme på disse kanter, så snup en Crêpes Complete (eller galletes som de salte crepes hedder) og afslut med en crêpes au caramel, som også er en af Bretagnes specialiteter... mums;-))) Og så har jeg været et lille smut i Champagne, regionen vest for Paris og sidste weekend var jeg med Antoine og hans bror nede og besøge deres far i det smukkeste hus ude på landet i nærheden af Saint Etienne. Huset er han desværre i gang med at sælge, men det var en dejlig weekend med masser af gå-ture i det grønne. Og så var jeg ude og ride en enkelt gang på en af deres to heste. Eller det kan nok bedre beskrives som en gåtur på ryggen af en hest med Antoines bror s
om tovholder foran. For da vi gik - eller hesten gjorde - lige så stille ned af en sti, så vendte den sig pludselig 180 grader og gik tilbage ad stien i den retning vi kom fra. Jeg ved ikke hvad jeg gjorde galt eller om heste og mig bare ikke er den bedste cocktail, men det var lige meget hvad så lyttede den ikke til de tegn jeg sendte. Måske forstod den ikke mit sprog... måske lød det kinesisk i hestens øre, hvem ved? Men spændende det var det skam... Der gik dog ikke mange sekunder før jeg overgav hesten til lillebroren Martin for derefter at skynde mig at hoppe ned på den sikre landjord igen.
vandet og langs muren gemmer der sig en masse små søde strande. Så ja, til jer der allerede planlægger sommerferie for næste år, så kunne Saint Malo måske være en mulighed...! Og så er Bretagne jo hjemegn for Crêpes og Cider og det fik vi naturligvis også udforsket grundigt! Og hvis i skulle ende med at komme på disse kanter, så snup en Crêpes Complete (eller galletes som de salte crepes hedder) og afslut med en crêpes au caramel, som også er en af Bretagnes specialiteter... mums;-))) Og så har jeg været et lille smut i Champagne, regionen vest for Paris og sidste weekend var jeg med Antoine og hans bror nede og besøge deres far i det smukkeste hus ude på landet i nærheden af Saint Etienne. Huset er han desværre i gang med at sælge, men det var en dejlig weekend med masser af gå-ture i det grønne. Og så var jeg ude og ride en enkelt gang på en af deres to heste. Eller det kan nok bedre beskrives som en gåtur på ryggen af en hest med Antoines bror s
om tovholder foran. For da vi gik - eller hesten gjorde - lige så stille ned af en sti, så vendte den sig pludselig 180 grader og gik tilbage ad stien i den retning vi kom fra. Jeg ved ikke hvad jeg gjorde galt eller om heste og mig bare ikke er den bedste cocktail, men det var lige meget hvad så lyttede den ikke til de tegn jeg sendte. Måske forstod den ikke mit sprog... måske lød det kinesisk i hestens øre, hvem ved? Men spændende det var det skam... Der gik dog ikke mange sekunder før jeg overgav hesten til lillebroren Martin for derefter at skynde mig at hoppe ned på den sikre landjord igen.